tirsdag den 12. marts 2013

Time to get down to business

Så blev det tid til at få omsat vores nye viden omkring det nonverbale og det at mestre at holde tale. I hver læsegruppe skulle vi finde en kulturinstitution, som vi skulle forsøge at sælge sådan, at vi kunne modtage støtte til vores projekt. Senere skulle det fremlægges for holdet som skulle afgøre, hvilken af grupperne som skulle løbe med sejren og dermed "støtten". Min gruppe valgte Nordisk films biografer.


Vi startede med en brainstorm på den gode gammeldags måde med papir og blyant og en helt masse ideer som vi senere forsøgte at få styr på. Vores primære idé blev at have fokus på den oplevelse det er at tage i biografen. Vi ville sælge vores koncept ved at forklare, hvordan denne oplevelse både var en individuel, men også en social oplevelse. Man er alene med lærredet, men man kan samtidig dele oplevelsen med dem man er sammen med. Derudover havde vi fokus på, hvordan publikum altid kom først hos os. Vi valgte to områder som "støtten" skulle gå til, hvis vi fik den:

1. Vi ville gerne kunne udbyde et mangfoldigt udvalg af filmgenre for at kunne imødekomme vores publikums brede smag - I den forbindelse ville vi gerne kunne holde større begivenheder omkring særlige begivenheder

2. Vi ville gerne have de udenlandske film hurtigere til Danmark. vores argument hertil blev at danske film er begyndt at blande sig på den internationale scene, at de danske skuespillere er blevet opdaget i udlandet og at det er ærgerligt,  hvis  brudstykker af handlingen på en ny film offentliggøres på diverse nettjenester før det danske publikum har mulighed for at se filmen

Jeg blev desværre forhindret i, at deltage i fremlæggelsen af vores projekt, men min gruppe klarede det utrolig flot. Faktisk løb vi med en 2. plads for vores projekt :-)



Xoxo (troede du jeg havde glemt at jeg er en wannabe?)








Ingen kommentarer:

Send en kommentar