Processen i tilblivelsen af "klumpen" var i centrum og det endelige mål var derfor ikke det vigtigste. Eller det var i hvert fald det vi fik at vide fra underviserne. Der viste sig dog at være langt mere opmærksomhed på vores endelige mål, det vil sige "klumpen" frem for vores proces i tilblivelsen af den. Vores forsøg på kreativ kommunikation som ikke måtte være verbal blev set som et regelbrud... Derfor føltes det som om det ville blive op af bakke at skulle arbejde videre med "klumpen", men hvad kunne vi gøre. Det var bare op på hesten igen og se "klumpen" lige i øjnene.(Læg mærke til de utrolig mange ordspil på meget få linjer!)
Så vi indleder altså endnu en kreativ proces i kampen for at komme op med et produkt med "klumpen" i centrum. Hele gruppen er drænet for energi efter kampen med at få skabt "klumpen" og det kniber med at nå det eftertragtede "flow" som kan sætte gang i processen.
(her ses modellen for flow hvor vores gruppe for det meste har befundet os i angst-området)
Det lykkedes os dog i sidste øjeblik at komme op med en plan. Vi ville fokusere på sanseindtrykket som vi allerede havde haft som fokus i tilblivelsen af "klumpen". "Klumpen" skulle gerne ligne et kamera(en lille smule), og det ville vi bruge således at klumpen skulle ses, som et sansekamera som ligesom kunne indfange hvordan en tur i en af nordisk biografer. Fordi vi allerede var i film-genren valgte vi at lave en film. Men vi slap selvfølgelig heller ikke for et benspænd...
benspændet lød på at vi ikke måtte bruge musik i vores produkt. Endnu en gang et irriterende benspænd og vi blev ved med at tænke på hvor godt det kunne have været, hvis vi havde måttet bruge filmmusik. Men vi kom videre og kom i gang med at filme til vores produkt.(på billedet ses vores plan for hvordan vores film skulle klippes sammen)

(og her ses computeren hvor vi er i gang med at redigere-->)
Vores endelige produkt ses i følgende link:
http://www.youtube.com/watch?v=_FFcfGxkP7k
Men så skete det altså igen! Da vi havde fremlagt vores produkt var den respons vi fik næsten udelukkende mål-fokuseret. Var det ikke meningen at vores proces skulle være i fokus? Jeg er forvirret...
xoxo (en wannabe in the making)

Ingen kommentarer:
Send en kommentar